Hvordan foregår akupunkturbehandlingen med laser?

Inden behandlingen skal du først oplyse mig om din almene helbredstilstand og om, hvilken medicin du får. Derefter skal jeg undersøge dig, så jeg kan danne mig et indtryk af, om akupunktur vil kunne hjælpe dig.

Akupunktur kan foretages med laser eller med nåle. Jeg bruger laser i stedet for nåle. De første 5 år efter min uddannelse som akupunktør brugte jeg nåle, men da der på markedet kom håndholdte lasere på 500 mW, besluttede jeg mig for kun at anvende laser i min klinik.  Behandlingen er ligeså effektiv som med nåle og så er det en smertefri behandling. Der er lavet videnskabelige forsøg  med funktionel MR scanning hvor man har sammenlignet blodgennemstrømningshastigheden i den arterie der går til øje  (a.optalmicus) efter henholdsvis akupunktur behandling med nåle og med laser. Resultatet var at behandlingerne var lige effektive. Udover at behandlingen med laser er ligeværdig med nålbehandlingen, så har laseren nogle gode egenskaber:

Under behandlingen sidder eller ligger du på behandlingslejet – alt efter hvad der skal behandles.

Ved laserakupunktur anvendes laserlys, som er meget koncentreret energi. Behandlingen foregår ved, at laseren anbringes over akupunkturpunktet, hvorefter der trykkes let mod stedet. Laseren aktiveres normalt i 10-20 sekunder - i særlige tilfælde 30-60 sekunder. Med laserneedle som ligner nåleakupunkturen meget, varer behandlingen ca. 15 min. Grunden til at man kalder det laser-needle er, at laserdioderne er trukket ud i nogle meget tynde fibre, så de kan ligne en nål, men laseren stikkes ikke ind igennem huden.

Den håndholdte laser jeg bruger er på 500 mW og anvender infrarødt lys. Laserlyset er i stand til at trænge ca. 6 cm ned i vævet.

Laserneedle apparatet er på 9x 45 mW, anvender rødt lys og er i stand til at trænge ca. 3 cm ned i vævet.

Den stærke laser på 3W er monteret på et stativ med afstandsrør. Laseren er rigtig god til ledbehandling.

Se desuden i menuen under: Hvordan virker laser?


Akupunkturbehandling med laser